-
Priser
Alle vores priser er som basis i danske kroner. Du kan som en service vælge at se hvad varen vil koste i en valgt valuta, pengene vil blive trukket i den valgte valuta, beløbet er udregnet ud fra varens pris i danske kroner. Varens pris kan ses både incl. & excl. 25% moms.
-
Gratis fragt
GRATIS fragt for ordre over 350 DKK inkl. moms (Gælder ikke for voluminøse varer. For ordrer under 350 DKK er fragten kun 39,75 DKK inkl. moms)
-
Vær opmærksom på ved bestilling af varer på webshoppen over stelnummer.
Bilens variant, årgang og model identificeres. Dog IKKE udstyr heller ikke gear fx manuel/automatgear, derfor kan der også være vist dele som IKKE passer på din bil, vær derfor opmærksom på produktbeskrivelsen.
Ved manuelt model opslag gælder det samme, vi tager derfor ikke ansvar for fejlbestilte varer der har været vist under søgning via modelfilter hverken manuelt eller over stelnummer, såfremt der er bestilt en forkert vare hvor der af produktbeskrivelsen fremgår, at varen IKKE vil passe til en bil med det udstyr som kunden har bestilt varen til, fx at kunden har bestilt en køler som er vist under modelopslaget, men hvoraf der af produktbeskrivelsen fremgår, at køleren kun passer til modeller med automatgear men kunden har en model med manuelt gear.
Du kan hente en udstyrsliste på denne hjemmeside www.mdecoder.com eller finde delen i online ETK www.realoem.com eller få en udskrift af udstyrslisten hos os.
-
Betaling
Du kan betale med disse betalingsmidler : Dankort / Visa-Dankort / VISA / Eurocard / Mastercard / MobilePay / ViaBill
Hvis du betaler med Dankort eller kreditkort, skal du blot indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved bestillingen af varen. Schmiedmann betaler transaktions gebyret for Dankort / VISA dankort og kreditkort udstedt til private. På kreditkort udstedt til erhverv vil der fra Swedbank bliver lagt et transaktions gebyr på ordren. Du kan læse mere om gebyrer ved betaling med kreditkort på nettet her. Beløbet på din bestilling trækkes ikke fra din konto, før varen er afsendt fra vores lager. Alle kreditkort transaktioner håndteres af PayEx.dk.
Det internationale system omkring MasterCard og VISA Electron er bygget sådan op, at allerede ved bestilling af en ordre, reserveres pengene på kortholders konto.
De penge som er reserveret er udelukkende i bankens varetægt og schmiedmann.dk har INGEN råderet eller adgang til dem.
Schmiedmann forbeholder sig ejendomsretten i det leverede indtil det fulde beløb er modtaget.
Forudbetaling med PayPal eller bankoverførelse:
Vi behandler først din ordre når, vi har verificeret at vi har modtaget din betaling.
ViaBill
Læs om ViaBill her, Vilkår for brug af ViaBill kan findes her https://viabill.io/forretningsbetingelser
-
Levering
Som kunde er du altid sikret en hurtig og korrekt levering, da vi dagligt sender over hele landet, og da de fleste af varer er lagervarer. Hvis der skulle være leveringsproblemer vil du blive kontaktet, angiv derfor altid tlf. eller mail-adresse så det er muligt at kontakte dig.
-
Transportskader
Når varen afsendes og forlader vores virksomhed, overgår risikoen for varen til transportøren samt dig som kunde, således at en evt. transportskade eller bortkomst til enhver tid alene vil være et mellemværende imellem transportøren og dig som kunde, og vil derfor være Schmiedmann uvedkommende. Transportskader skal meldes øjeblikkeligt til transportøren.
I den forbindelse gøres der opmærksom på at transportørerne generelt dækker efter NSAB (Nordisk Speditørforbunds Almindelige Betingelser), som dækker transportskader eller bortkomst med et beløb pr. kilo og ikke varens reelle værdi, dette kan i nogle tilfælde give en difference, som efterlader dig som kunde et tab.
Derfor bedes du undersøge om du skønner at dækningen er tilstrækkelig, eller om du evt. ønsker at tegne en yderligere transportforsikring inden forsendelse.
-
Bestilling af varer vi normalt ikke lagerfører
Vi kan få næsten enhver BMW & MINI del til dig, hvis den er tilgængelig på markedet.
Men vær opmærksom på, at leveringstiderne kan variere mere på dele, som vi ikke lagerfører.
Hvis du er en B2B (virksomhed til virksomhed kunde) i eller uden for EU eller B2C (virksomhed til privat kunde) uden for EU, skal du være opmærksom på, at hvis du annullerer en ordre, og det ikke er muligt for os at afbestille delen på tidspunktet for din annullering, eller at delen allerede er afsendt fra vores leverandør, vil vi opkræve dig det genopfyldningsgebyr, som vi står over for fra leverandøren, som vil være 20% af delens pris. Dette gælder ikke, hvis der skal tilføjes ekstra fragtomkostninger eller hvis du er B2C (virksomhed til privat kunde) inden for EU, i sådanne tilfælde kan du frit afvise vores tilbud uden gebyrer.
Hvis det er muligt for os at afbestille delen på tidspunktet for din annullering, vil der ikke være nogen genopfyldningsomkostninger involveret.
Dele der er specialfremstillet/programmeret osv. til dit køretøj, kan ikke annulleres, efter de er fremstillet/programmeret mv.
Dele der indeholder sprængstoffer som airbags, selestrammere, ildslukkere og andet farligt gods kan heller ikke annulleres, når de først er bestilt.
-
Ved modtagelsen af varer
Før du accepterer forsendelsen fra kureren, skal du kontrollere den for transportskader. Hvis der er skader, skal du straks underrette kureren.
Kontroller da venligst straks varer for rigtighed. Specielt dele der skal lakeres skal kontrolleres for pasform og rigtighed inden lakering, der ydes ingen erstatning for lakeringsudgifter på fejlleverede varer, eller varer med fejl og mangler. Uoverenstemmelser mellem bestilt & leveret antal meddeles os senest 24 timer efter modtagelse.
-
Prisgaranti
Vi garanterer for at du som kunde hos os, får dine reservedele / udstyr til landets absolut laveste priser på købstidspunktet. Der tages forbehold for tilbudsvarer, og at det drejer sig om varer af samme mærke og kvalitet.
-
Sikkerhed
Vi bruger sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem en Internet browser (kortindehaveren) og en Internet server (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling med Dankort eller kreditkort, beskyttes under overførelsen fra din computer videre til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning. På betaling.dk kan du se, hvordan en SSL-betaling gennemføres.
-
Fortrolige oplysninger
Dine oplysninger - navn, adresse og e-mail - bruger vi kun til at sende din vare og informere dig, hvis uforudsete problemer med leveringen skulle opstå. Desuden vil du efter en bestilling modtage en ordrebekræftelse via e-mail.
-
Ordrebekræftelse
Straks efter du har købt en vare online, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail. Den indeholder blandt andet et ordrenummer, navn på betaleren og leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer.
Ordrenummeret skal anvendes ved enhver forespørgsel ang. din ordre.
-
Fortrydelsesret ved internet handel privat (B2C)
Du har som privat kunde (B2C) inden for EU 14 dages fortrydelsesret gældende fra modtagelsesdatoen på alle varer (dog undtaget bestillingskøb) du køber online efter forbrugeraftaleloven. Herefter kan varer der lagerføres efter forudgående aftale evt. tages retur -20% i administrationsomkostninger!.
For erhvervskunder (B2B) med rabataftaler og private kunder (B2C) uden for EU er fortrydelsesretten ikke gældende, men varer der lagerføres kan efter forudgående aftale evt. tages retur -20% i administrationsomkostninger!
Tilbagelevering i forbindelse med fortrydelsesret:
Fra den dag du har informeret Schmiedmann om at du har fortrudt købet, skal du returnere varen inden 14 dage.
Ved fortrydelse af varekøbet er det kundens ansvar at varen tilbageleveres i samme stand som ved modtagelsen. Forsendelsesomkostninger i forbindelse med returnering til sælger påhviler køber.
Er der tale om elektroniske dele, dvd eller cd'er tages disse ikke retur, hvis plomberingen er brudt.
Pakken skal tydeligt markeres med et RMA nr. som du får gennem vores returguide på nettet.
Fortrydelsesretten bortfalder:
Hvis varen har været monteret, lakeret eller anden form for ibrugtagning der formindsker salgsværdien. Mht. montering er dele der skal lakeres dog undtaget, disse dele bør prøvemonteres inden lakering, bliver varen beskadiget under prøvemonteringen tages den dog ikke retur. Er der tale om elektroniske dele, dvd eller cd'er tages disse ikke retur, hvis plomberingen er brudt.
Ved bestilling af et specialfremstillet produkt kan køber give samtykke til, at fremstillingen / udførelsen påbegyndes og at fortrydelsesretten derefter bortfalder.
Tilbagebetaling:
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.
Udgifter i forbindelse med returnering afholdes af køber. Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for autodele, dæk, fælge m.v. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 500 DKK inklusiv moms.
Der henvises desuden til punktet ”Generelt om tilbagelevering”.
-
Fortrydelsesret erhverv (B2B)
Tilbagelevering i forbindelse med fortrudt køb:
Som udgangspunkt har erhvervskunder (B2B) ikke fortrydelsesret efter loven, da der ikke er tale om et forbrugerkøb.
Erhvervskunder kan dog stadig anmode om returnering ved fortrudt køb.
Ved fortrydelse af varekøbet hvor reklamations / retur afdelingen har godkendt at varen returneres, er det kundens ansvar at varen tilbageleveres i samme stand som ved modtagelsen. Forsendelsesomkostninger i forbindelse med returnering til sælger påhviler køber. Bemærk at der tages 20 % i administrationsgebyr. Skaffevarer og elektroniske dele tages ikke retur.
Pakken skal tydeligt markeres med et RMA nr. som du får gennem vores returguide på nettet.
Bemærk venligst også at du ved tilbagelevering bør sørge for, at varen er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Muligheden for anmodning om returnering ved fortrudt køb bortfalder:
Hvis varen har været monteret, lakeret eller anden form for ibrugtagning der formindsker salgsværdien. Mht. montering er dele der skal lakeres dog undtaget, disse dele bør prøvemonteres inden lakering, bliver varen beskadiget under prøvemonteringen tages den dog ikke retur. Er der tale om elektroniske dele, dvd eller cd'er tages disse ikke retur, hvis plomberingen er brudt.
Specialfremstillede varer tages ikke retur og kan ej heller afbestilles når fremstillingen er påbegyndt.
Der henvises desuden til punktet ”Generelt om tilbagelevering”.
-
Reklamationsret
Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret efter købelovens regler regnet fra varens modtagelse. For enkelte produkter er reklamationsperioden længere. Hærværk, misbrug eller lignende er ikke omfattet af reklamationsretten.
På brugte dele udgør reklamationsretten 6 mdr.
Tilbagelevering i forbindelse med reklamation
Varen skal så vidt muligt tilbageleveres i original ubeskadiget emballage og der skal være en faktura-kopi vedlagt, desuden skal pakken tydeligt markeres med et RMA nr. som du får gennem vores Returguide på vores hjemmeside.
Der gøres opmærksom på, at funktionstest af returnerede varer som viser sig ikke at være reklamations-berettigede, udløser et håndteringsgebyr på DKK 200,- inkl. moms som pålægges kunden til betaling.
Varer som sendes på modtagers (Schmiedmann´s) regning fx pr. efterkrav eller lign. vil blive nægtet modtaget.
Ønskes der at Schmiedmann afholder udgiften til returfragten, skal dette forinden aftales og Schmiedmann rekvirerer, foranlediger og bekoster herefter afhentningen af returvaren, der gøres i den forbindelse opmærksom på at samtlige fragtomkostninger ved en uberettiget reklamation vil blive pålagt kunden til betaling.
Hvis du selv returnerer varer for egen regning, gøres der opmærksom på, at det påhviler afsender at dokumentere at Schmiedmann har modtaget returnerede varer, det anbefales derfor at du gemmer fragtkvitteringen eller en kopi af denne.
Behandlingstid på reklamationer
Normalt skal du forvente at reklamationsbehandlingen vil tage 5-10 arbejdsdage fra modtagelse, der gøres dog opmærksom på, at der ved reklamationer hvor varen er gået i stykker kan forekomme ventetid da varen sendes til reklamations-behandling hos producenten inden godtgørelsen udbetales eller varen ombyttes.
-
Generelt om tilbagelevering
Vi gør opmærksom på at returnering skal finde sted i samme afdeling hvor varen er købt.
Pakken skal tydeligt markeres med et RMA nr. som du får gennem vores returguide på nettet.
Er dette ikke opfyldt opkræves der 200dkk inklusiv moms i administrationsgebyr.
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen når du fortryder et køb.
OBS: Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt, ellers betragter vi sagen som lukket. Det vil ikke være muligt at genåbne sagen.
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.
Varen skal tilbageleveres i ubeskadiget originalemballage, så pak venligst noget indpakningsmateriale omkring originalemballagen for at beskytte den, og sæt ikke pakkesedler / tape eller andet direkte på originalemballagen. Der skal være en fakturakopi vedlagt varen.
Bemærk venligst også at du ved tilbagelevering bør sørge for, at varen tilstrækkeligt forsvarligt indpakket, så den ikke bliver beskadiget under transporten, du har nemlig selv ansvaret for pakken/varen indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Retur pant:
Pantvarer skal være os i hænde senest 6mdr. efter købstidspunktet, er varen ikke det, forbeholder vi os retten til afvise pantvaren og dermed ikke at refundere den indbetalte pant.
For at den indbetalte pant refunderes, skal varen være rengjort og returneret i emballagen fra den nye del, der skal desuden vedlægges en fakturakopi.
Det er ligeledes en forudsætning at pantdelen er i en tilstand så den kan renoveres, dvs. at pantdelen kun har været udsat for almindeligt slid, og ikke har lidt synlig overlast som følge af fx en kollision eller lignende.
Tilbagebetaling:
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort du brugte ved købet.
Bemærk venligst også:
Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet fx pga. flg.:
- At du reelt har taget varen i brug,
- At varen er blevet beskadiget mens du havde ansvaret for den,
- At du har håndtereret varen på anden måde end det var nødvendigt for, at du kunne fastslå varernes art / egenskaber / funktion.
- At du ikke har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mv.
-
Forbrugeraftale-loven
Din ordreafgivelse og dit køb via Internettet er underlagt almindelig dansk lovgivning, herunder lovbekendtgørelse nr. 886 om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., fjernsalg og løbende tjenesteydelser) af 23. december 1987 som ændret ved lov nr. 262 af 6. juni 1993 og lov nr. 1098 af 21. december 1994 - i daglig tale dørsalgsloven.
-
Følgeskader
Der ydes ingen erstatning ved følgeskader ved montering af defekte eller fejlleverede varer, ej heller til erstatning af tabt arbejdstid.
-
Syn
De varer der er TÜV godkendte burde kunne synes i Danmark. Vi yder dog ingen garanti herfor, da afgørelserne i landets forskellige synshaller desværre ikke altid er ens, men sørg altid for at have relevant TÜV dokumentation med til syn.
-
Kontaktinformationer
Vi kan kontaktes på følgende adresse / telefonnummer:
Nye dele
Schmiedmann Odense A/S Herluf Trolles Vej 15 5220 Odense SØ Tlf +45 65 94 15 45 Email: odense@schmiedmann.com Cvr. Nr. 29634602
|
Nye dele / brugte dele
Schmiedmann Nordborg A/S Lyngmosevej 9 6430 Nordborg Tlf +45 74 49 11 80 Email: nordborg@schmiedmann.com Cvr. Nr. 29634629
|
-
Klager
Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du oprette en sag i vores RMA system, der kan findes her.
Skulle det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne for at forfølge en sag er opfyldt. Se www.kfst.dk eller www.forbrug.dk/Forbrugerhotlinen. EU tilbyder fra 15/02/2016 et online forum til at afhjælpe uenigheder mellem sælger og køber, du finder det her ec.europa.eu/odr/. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse Nye BMW dele odense@schmiedmann.com / brugte dele nordborg@schmiedmann.com.
Drejer uenigheden sig om reparation på en bil henviser vi til www.bilklage.dk
-
Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt. Aftaler om køb af varer fra Schmiedmann Odense, anses for endeligt indgået, når en medarbejder har behandlet ordren. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves.